top of page

Kranio-sakral terapi til børn og unge

En tryg og blid behandling

Jeg tilbyder behandlinger til børn og unge. Kranio-sakral terapi er en blid og dybdegående behandlingsform, der hjælper til at skabe ro i dit barns centralnervesystem. Formålet er at skabe ro og løsne spændinger, der belaster nervesystemet. 

Hvad er kranio-sakral terapi til børn godt for? 

En behandling er afslappende og kan have en lindrende og positiv effekt på følgende:

  • Uro og koncentrationsbesvær

  • Tics

  • Angst

  • Hovedpine

  • Mavesmerter

  • Fordøjelsesbesvær

  • Søvnbesvær

Hvad indebærer en børnebehandling?

En børnebehandling varer omkring 40 minutter og foregår påklædt og liggende på briksen. Behandlingen foregår blidt og trygt med respekt for dit barns grænser og behov. Behandlingen foregår hovedsageligt omkring hoved, nakke, rygsøjle, mave og fødder. Ved behandling hænder det ofte, at dit barn falder i søvn, idet kranio-sakral terapi har en meget afslappende effekt.

Behandling 1. gang

Første gang kan det være en fordel at forklare dit barn, at det er hovedmassage og afspænding, så det er nemmere at forstå og kan give mening for dit barn.

Jeg anbefaler, at dit barn har et par løstsiddende, behagelige bukser på fx joggingbukser. Som forælder kan du sidde i behandlingsrummet, mens dit barn modtager behandling.

Ved 1. behandling, følger der telefonisk opfølgningsnak med forælder (15 min.) eller opfølgningsmail.​

Hvad kan JIN JOO særligt hjælpe dig med?

Jeg har bred erfaring med børn og unge med særlige behov, sensitivitet og stress, idet jeg har arbejdet som lærer inden for specialområdet siden 2008. Jeg vil møde dit barn med et anerkendende og positivt sind. I mine behandlinger vil jeg sørge for at dit barn føler sig tryg, og jeg vil respektere dit barns grænser. Jeg har især erfaring med børn og unge med autisme, ADHD, Tourette, angst og skolevægring, og jeg vejleder gerne i forbindelse med en behandling. Læs mere om JIN JOO her

KST til børn og unge: Tekst
KST til børn og unge: Billede
bottom of page