top of page

FAQ

Hvad betyder RAB?

RAB står for Registreret Alternativ Behandler. Det er en beskyttet titel, der indebærer at min brancheforening er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg opfylder de pågældende kriterier for uddannelse samt etisk og klinisk praksis.

Gives der tilskud til Kranio-sakral terapi?

Sygesikring Danmark yder desværre ikke tilskud til Kranio-sakral terapi endnu.  Derimod er der flere forsikringsselskaber, der bevilliger behandlinger op til 10 gange. Hvis du har sundhedsforsikring eller forsikring gennem dit arbejde, skal du henvende dig til dit forsikringsselskab og spørge om der ydes tilskud.

Er der rabat til studerende, pensionister og jobsøgende?

Ja, der gives rabat til studerende, pensionister og jobsøgende til kranio-sakral terapi og organmassage.

Hvad betyder Kranio-sakral terapi egentlig?

Kranio-sakral terapi arbejder særligt omkring kraniet (cranio) og korsbenet (sacrum) samt i mellem disse så deraf navnet. Der arbejdes omkring rygsøjlen, bindevæv, ligamenter og membranerne, der omgiver hjernen og rygmarven, hvor cerebrospinalvæsken løber. Formålet er at afbalancere spændinger, der belaster centralnervesystemet og øge blodtilførslen til hjernen, så der opnås et bedre velbefindende. Behandlingen foregår omkring hoved, nakke, skuldre, rygsøjle, mave, korsben, arme og fødder.

Hvordan foregår en behandling?

Behandlingen foregår omkring hoved, nakke, skuldre, rygsøjle, mave, korsben, arme og fødder.
Behandlingen foregår påklædt, men med behandling på huden omkring ryg, mave og korsben.
Jeg behandler dig, mens du ligger på ryggen, på maven eller på siden. Enkelte gange siddende eller stående.
Jeg kombinerer blide stræk, tryk, triggerpunkter, akupressur og blid massage i mine behandlinger.
Tag gerne et par løstsiddende og bløde bukser på under behandlingen
Der er lagen, tæppe og mulighed for varme på briksen.

Hvilket tøj skal jeg have på til behandling?

Tag gerne et par løstsiddende og bløde bukser på under behandlingen fx joggingbukser. Behandling foregår påklædt, men med behandling omkring hoved, nakke, skuldre, rygsøjle, mave, korsben, arme og fødder.

Skal jeg selv have lagen med?

Nej, der er lagen, tæppe og mulighed for varme på briksen.

Hvor mange gange skal jeg have behandling?

Du vil føle dig afslappet efter en behandling, men hvis jeg skal kunne hjælpe dig med at opnå en langsigtet bedring, skal der mere end 1 behandling til. Nogen oplever lindring og bedring efter få gange, andre på sigt. Jeg anbefaler et minimum af 3 behandlinger med et 1-2 ugers mellemrum i starten. Derefter som regel 6-10 gange afhængigt af de problematikker, som du måtte komme med. Hvis du ikke oplever nogen bedring efter 3 gange, vil jeg anbefale dig at prøve en anden form for behandling hos en anden behandler.

Er der nogle bivirkninger ved behandling?

Du vil føle dig træt efter behandling. Det anbefales at drikke rigeligt med vand bagefter og undlade at lave fysisk krævende aktiviteter lige efter behandling. Hvis du føler dig sløj i dagene efter behandling, skyldes det at affaldsstoffer udskilles og at behandlingen sætter gang i din krops egne ressourcer, nerve-, hormon- og organsystem og arbejder videre efter behandling. Selvom behandlingerne er blide, er de dybdegående.

Hvornår frarådes Kranio-sakral terapi?

Kranio-sakral terapi frarådes ved:

  • Grøn stær

  • Blodpropper

  • Hjerneblødning inden for 12 måneder

  • Dræn ved Hydrocefalus​

  • Mesh

  • Nylige operationer

Hvornår frarådes Organmassage?

Organmassage frarådes ved:

  • Infektion i organer

  • Blødende mavesår

  • Graviditet

  • Kræftforløb

  • Operation I bughulen inden for 6 måneder

  • Tarmslyng

  • Starten af menstruationsperiode

  • Diabetes med depotmedicin

  • Blodfortyndende medicin

  • Pacemakers og net omkring organerne

  • Ved nye piskesmæld

FAQ: FAQ
bottom of page