top of page

Kranio-sakral terapi med organmassage

Hvad, hvordan og hvorfor kan organmassage hjælpe?

Organmassage kan hjælpe på følgende:

  • Fordøjelse

  • Mavebrok og refluks

  • Vejrtrækning

  • Angst

  • Søvnbesvær

  • Hovedpine og migræne

  • Nakke- og rygsmerter

  • Træthed og humør 

  • Hudproblemer

  • Immunforsvar


Hvad er organmassage?

Et velfungerende organsystem har væsentlig betydning for vores nerve- og hormonsystem, muskel- og skeletsystem, lymfesystem samt blodcirkulation. Med organmassage kan der skabes mere bevægelighed omkring organerne samt øget blodcirkulation til og fra organerne. I organmassage afspændes bindevæv, membraner og ligamenter omkring organerne, og der masseres på og omkring dine organerne. Det har betydning for organernes bevægelighed. Spændinger i et organ kan medføre spændinger i kroppen og nedsætte din krops funktionsevne.

Hvordan foregår organmassage?

En behandling foregår med blide stræk og tryk, og organer og membraner løsnes med bløde bevægelser. Ved massagen afspændes organerne for spændinger i hinderne, der omgiver det enkelte organ. 

Glade organer giver en glad krop og et godt velbefindende. Med organmassage kan der skabes øget bevægelighed omkring organerne samt øget blodcirkulation til og fra vores organer. Der masseres blidt på og omkring organerne, og membraner, ligamenter og bindevæv omkring organerne afspændes, hvilket har betydning for blodcirkulationen og organernes bevægelighed  

Hvorfor kan organmassage hjælpe? 

Organmassage kan eksempelvis hjælpe på problematikker omkring fordøjelse. Hvis din mavesæk er nedsunken, kan det give gener i form af at have svært ved at få tømt mavesækken. Hvis du har mavebrok, hvor en smule af den øverste del af mavesækken er gledet op i brystkassen via spiserørsåbningen, kan det være årsag til refluks. Hvis nogle af dine 5 lukkemuskler mellem spiserøret og overgangen mellem tynd- og tyktarm er spændte, kan en afspænding af disse påvirke din fordøjelse positivt. Andre eksempler er, at din lever vil arbejde bedre, hvis den får mere bevægelighed og øget blodtilførsel, og at din vejtrækning kan forbedres, hvis dit brystben og dine ligamenter til lungehinderne afspændes.​

Hvordan foregår en behandling?

En behandling foregår påklædt og hovedsageligt liggende på ryggen på din forside. Enkelte gange siddende. Tag gerne et par løstsiddende og bløde bukser på under behandlingen, fx joggingbukser.

Organmassage tilbydes i kombination med kranio-sakral terapi eller en kombi-behandling. Det er en dybdegående behandlingsform, som ikke anbefales mere end 30 minutter ad gangen. 

Hvor mange behandlinger skal der til? 

Du vil føle dig afslappet efter en behandling, men hvis jeg skal kunne hjælpe dig med at opnå en langsigtet bedring, skal der mere end 1 behandling til. Jeg anbefaler et minimum af 3 behandlinger med et par ugers mellemrum. Hyppigheden afhænger af de problematikker, som du må komme med. Hvis du ikke oplever bedring efter 3 gange, vil jeg anbefale dig at prøve en anden form for behandling hos en anden behandler.

bottom of page